FEAR OF MISSING OUT

Jeg er typen, der lider af “fomo” begrebe. Til jer der endnu ikke kender begrebet, så står “fomo” for “fear of missing out” og det er simpelthen noget der opstår i et menneske, når de er bange for at at gå glip af noget.

For mig handler det meget om relationer. Når jeg ser billeder af mine veninder der hygger sig sammen, imens jeg sidder hjemme og ikke er til stede, skabes der en form for ubehag i min krop, og jeg er er så simpelt som det lyder, bange for at gå glip af noget. Jeg har altid hundred planer og flyver rundt fra ét til noget andet, og det er derfor som oftest svært for mig at takke nej. Jeg vil inderligt ønske, at jeg kunne være tilstedeværende i mit eget nu. Men jeg bliver rent og skær panisk: panisk efter at jeg ikke kan være med i snakken, panisk efter ikke at kunne dele minderne og sidst men ikke mindst, bange for at fortryde at jeg ikke kan være til stede.

Generelt tror jeg fomo begrebet er kommet til mig, da jeg er utrolig trygheds afhængig og derfor har et konstant behov for, at have nogen at socialiserer mig med. Jeg er ganske enkelt bange for at “spilde” en aften i min egen ensomhed.

Er det noget i nogengange tænker over? Og har nogle af jer det mon på samme måde som jeg nævner?