Nu rammede den igen, endnu en forlængelse. Jeg synes slet ikke det er sjovt længere, og jeg føler efterhånden, at der er opstået en tendens til, at man bl.a. til undervisning ikke har det samme fokus. Og det er jo ærgerligt. Jeg higer efter en hverdag, hvor man ikke lever igennem sin partners rutiner, men i takt med dem. Jeg savner at man kan komme hjem, og fortælle hinanden, hvad man har oplevet, jeg savner at dele en øl med en god ven, at sidde på en café og betragte forbipasserende mennesker med et kop kaffe i hånden, dates på restauranter, sene aftener på dansegulvet efterfulgt af et slice, efterspørgsler til dj’en, mine bedsteforældre, at se min klasse og ikke mindst,...