NOGET OM AFSAVN

Nu rammede den igen, endnu en forlængelse. Jeg synes slet ikke det er sjovt længere, og jeg føler efterhånden, at der er opstået en tendens til, at man bl.a. til undervisning ikke har det samme fokus. Og det er jo ærgerligt. Jeg higer efter en hverdag, hvor man ikke lever igennem sin partners rutiner, men i takt med dem. Jeg savner at man kan komme hjem, og fortælle hinanden, hvad man har oplevet, jeg savner at dele en øl med en god ven, at sidde på en café og betragte forbipasserende mennesker med et kop kaffe i hånden, dates på restauranter, sene aftener på dansegulvet efterfulgt af et slice, efterspørgsler til dj’en, mine bedsteforældre, at se min klasse og ikke mindst, at holde økonomien igang og støtte vores lokale, små butikker, som virkelig kæmper lige nu. Det kan jeg især mærke i min praktiksøgning. For som Handelsøkonom, skal man i en 8 måneders praktikperiode, og sådan som situationen er lige nu, er det selvfølgelig endnu sværere end normalt, at finde samt få en plads. Jeg kan mærke at det giver en følelse af angst i kroppen. Den der uvidende fornemmelse af, at man ikke ved noget om, hvad der kommer til at ske, og mest af alt… hvordan fremtiden former sig. Sådan tror jeg vi er mange, der har det.

Jeg er heldigvis så heldig, at mit søgefelt er stort, da min uddannelse har en stor spændvidde. Det gør, at jeg kan søge alt fra salg og indkøb til SoMe. Personligt ser jeg gerne mig selv i en funktion, hvor jeg sidder med medie materiale eller indkøb. Det gør det selvfølgelig også nemmere kontra de, der ønsker at være i en detailbranche. Det handler derfor lige nu, endnu mere end normalt  om, at benytte sig af sit netværk i det, som jeg står i, og selvfølgelig, at være hurtig ude, men også at forholde sig taktisk til Corona situationen i forhold til erhvervene.

Mest af alt lige nu, så er det vigtigste at holde af, holde i og holde om.