NÅR EN TIRSDAG FØLES SOM EN MANDAG

Hej bloggen. Kender i de dage, hvor alting bare fejler og man føler at det ligeså godt kunne have været mandag? Sådan en dag havde jeg i tirsdags. Jeg gik hjem fra arbejde med en krop, der var fyldt op med frustrationer. Ikke på grund af min arbejdsplads, men på grund af en kommentar fra en kunde jeg betjente. Den lød “nå, jeg kan også se at du venter dig”. Og nej… T og jeg venter os ikke et barn. I øjeblikket smiler jeg kækt til ham og siger “Nårh det er sgu nok bare alt det kage jeg har spist på det sidste”, men efterfølgende bliver jeg mødt af en knude i maven der gjorde ondt. For i princippet var det han sagde jo “du er da godt nok blevet lidt tyk her på det sidste” og det er jo egentlig aldrig særlig fedt at få af vide. Om så det er fra en kunde eller en bekendt. Heldigvis er jeg selv helt bevidst om min vægt og på trods af de små kilo, som jeg HAR taget på, så er jeg også helt klar over at jeg stadigvæk ikke er overvægtig, men bare helt og aldeles normalvægtig. Min morale er hermed, at på trods af at han synes jeg er lidt små tyk, så har jeg det sgu godt, om det så er med eller uden mine ekstra kilo. Og hvad han så mener, det er og må helt bestemt være hans business. Sorry for mit sure opstød!