I WANNA WEAR

MIN GUIDE TIL ÅRHUS

Selvom jeg er født og opvokset i Randers og fortsat bosætter mig i Randers lidt endnu, så spenderer jeg mange af mine timer i Århus. Århus er sågar én af de byer jeg allerbedst kan lide. Derfor har jeg efterhånden fundet mine favoritsteder og jeg tænkte derfor at jeg vil dele mine favoritter med jer i form af anbefalinger.

SPISESTEDER: 

ÅRHUS STREET FOOD: Århus’ udgave af Copenhagen Street Food. Århus street food er fuldstændig samme koncept som i København. Her finder man et væld af forskellige madboder, barer og caféer, der hver især speciferer sig med mad fra forskellige verdensdele. Århus Streetfood ligger i forlængelse af Århus rutebilsstation, i hallen, der engang blev brugt til busparkering.

ÅRHUS CENTRAL FOOD MARKET: Flere små restauranter samlet et sted i form af boder. Central Food Market er beliggende på Skt. Knuds Torv og fungerer lidt på samme måde som Århus street food.

FFOOD: Speciferer sig i sund mad med gode råvarer. Her kan man få sandwiches, salater og friskpressede juicer. FFOOD fungerer både som spisested og som take away.

KARMA SUSHI: Super lækker Sushi restaurant med beliggenhed ved åen. Her findes både miso, kaviar, krabbe og store mængder sushi.

BAZAAR VEST: Egentlig ikke et spisested som så, men et sted, hvor man kan købe sindssygt lækre madvarer, heriblandt oliven, arabiske madvarer, fetaer, dipper og brød og ikke mindst tropiske frugter til en fantastisk pris.

GRILLEN: Grillen ligger på Klostertorv og laver sindssygt gode burgere. Gode fritter og god mayo.

DEN GRÆSKE DELIKATESSE: Græsk take away beliggende i Bruuns Galleri. Her laver de de ultimativ bedste falafel ruller og sælger lækkert feta og diverse dipper med tilhørende brød.

CAFÉ VIGGO: Café Viggo har en rigtig god brunch med et stærkt udvalg af både yoghurter, müsli og lækkert pålæg. Lidt pebret, men alle pengene værd.

GRAPPA: God italiensk restaurant med gode pizzaer samt pastaretter som fx. ravioli med spinat og ricotta.

KULTUR:

ARoS: En af Århus’ top seværdigheder og med god grund. ARoS rummer en imponerende samling af permanent kunst samt udskiftelige særudstillinger, hvor bl.a.  kunstnere som Kvium, Villumsen, Jacob Kirkegaard, Robert Maplethorpe og Monet har fyldt væggene.

GODSBANEN:  Fedt  miljø, med beliggenhed bag Scandinavian Center. Her foregår slags arrangementer bl.a. filmfestivaller, koncerter, maleværksteder, iværksætteri etc. Et ekstra plus er den fine udsigt fra Godsbanens  diagonale tag, som kan bestiges, hvoraf den fine udsigt over Århus rigtig kan betragtes.

HAVNEOMRÅDET: Der sker meget på Århus havn. Området omkring isbjerget, Dokk1, Filmbyen etc. Jeg er sikker på at havnen i fremtiden bliver stor set med kulturelle briller.

VÆKSTHUSENE: Jeg elsker botanik og Århus’ botaniske have samt væksthusene, som ligger i en forlængelse heraf rummer et hav af smukke planter. Særligt er jeg vild med kaktus og palme samlingen i væksthusene, som jeg synes er sindssygt smukke og giver smukke, tropiske vibes.

MoMu: Moesgaard Museum er blevet super flot efter det er blevet renoveret. Både arkitekturen men også særudstillingerne er jeg rigtig vilde med. Museet er gennemført og søger at påvirke alle gæsternes sanseindtryk.

BEGIVENHEDER:

SCULPTURE BY THE SEA: Udendørs kunstbegivenhed der finder sted på Tangkroen, som fortsætter helt ud til Marselisborg skov. Skulpturerne er forskellige fra år til år og er lavet af kunstnere verden over.

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED: Gadefest, der hylder mangfoldigheden ved at pynte Mejlgade op og byde Århusianere på fest i form af digtere, musik, fest, hygge og selvfølgelig massevis af øl!

FINDERS KEEPERS: Et marked der afholdes flere gange om året i Århus og København. Her visere kunstnere, iværksættere og brands deres design og der er hermed også muligt at købe og snakke med personerne bag produkterne. Afholdes på Godsbanen.

FOOD FESTIVAL: Foodfestivallen er som der ligger i navnet en mad festival, som finder sted sidst på sommeren.  Her kan købes, smages og snakkes om mad ud fra de boder der finder sted de pågældende år.

KAPSEJLADS: En tradition på AU, som hvert år finder sted i universitetsparken ved universitetssøen. Her kæmpes om det gyldne bækken blandt de forskellige fakulteters festforeninger.

SPOT FESTIVAL: Musikfestival, der sætter fokus på upcoming kunstnere. Sangerinder som Chinah og MØ har engang gæstet her, inden de for alvor fik deres gennembrud i musikbranchen.

NOTHSIDE: En musikfestival, der finder sted i Århus. Festivallen varer i tre dage, og igen i år er programmet virkelig godt. Jeg er helt ked af, at jeg ikke fik fingrene i en billet.

NATUR:

DYREHAVEN: Hyggeligt og smukt skovområde i Marselisborg skov, hvor man kan komme helt tæt på rådyrene.

BELLEVUE: Lækker strand ved Risskov. Om sommeren er Bellevue stranden helt fyldt med mennesker i alle aldre, som er samlet for at slikke sol. Utrolig familievenlig.

DEN PERMANENTE: Gammel, charmerende badeanstalt i forlængelse af Bellevue.

BOTANISK HAVE: I forlængelse af væksthusene finder man botanisk have, der om sommeren gæster mange unge århusianere.  Specielle træer, planter samt blomster danner ramme om den smukke have.

TANGKROGEN: Et hjørne af Århus med skov, strand og lystbådhavn. Her foregår flere begivenheder, b.la. Sculptures by the sea og food festival.

SHOPPING:

COS: H&M’s ekslusive lillesøster. Ideel til dig der søger skandinavisk minimalisme i god kvalitet og et overkommeligt prisleje.

WEEKDAY: H&M’s rockede lillesøster. Beskæftiger sig med highstreet tøj ud fra tidens trends. Meget overkommelige priser. Desuden kan man gøre rigtig gode udsalgsfund her!

FF2: Rummer alt det du kun kan drømme om i den helt dyre ende. Her forhandles mærker som Céline, Chloé, Proenza Schouler, Stella McCartney, Isabel Marant etc.

STØY: Specifere sig i både ekslusive og mere prisvenlige brands. Butikken forhandler mærker som bl.a. Acne, Alexander Wang, Toga Pulla, IRO etc.

ISABEL MARANT: Æstetisk smuk butik med beliggenhed i Latinerkvarteret. Her finder du styles fra det franske high-end mærke (både Isabel Marant Étoile og Isabel Marant). Helt klart et besøg værd, om ikke andet for at se det smukke æstetiske udtryk.

STYLEPASTE: Lækre og nøje udvalgte designvarer inden for mode og boligindretning. Butikken rummer et stort udvalg af high-end mærker som Acne, A.P.C, Saks Potts og Céline.

&OTHERSTORIES: Endnu én af H&M’s søster butikker. &otherstories leverer skandinavisk tøj, dog med et mere feminint twist end man ser hos COS, hvor snittene er renere og skarpere.

GANNI: Jeg er en Ganni girl af største kaliber og forguder nærmest hele deres kollektion. God kvalitet til rimelige priser.

MUNTHE: Hvis du er til florlette kjoler med blonder og detaljer a la boheme er Munthe helt klart et besøg værd. Butikken har beliggenhed i Latinerkvarteret, og sælger både deres eget mærke og smykker fra bl.a. Jane Kønig.

HØRLYCK: Speciferer sig i designersko og er seriøst skohimlen for alle skoelskere! Butikken forhandler bl.a. Acne, Yvonne Koné, The Last Conspiracy og meget mere.

ILKJÆR: Er man på udkig efter designerbriller er Ilkjær stedet. Butikken forhandler brands som Céline, Thom Browne etc.

UTZON: Utzon er kendt for deres store udvalg af læder – og pelsvarer, men forhandler også meget andet. Heriblandt 3.1 Phillip Lim, Rick Owens, Missoni, IRO, Holistic og en lille håndfuld boligtilbehør.

TØJSTORY: Secondhand med henblik på dyrere mærker. Beliggende overfor Weekday i et lille og hyggeligt lokale. Tingene er nøje udvalgt, og man kan helt klart spare en god sum penge, hvis blot man er bevidst om den oprindelige pris.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I WANNA WEAR