SUMMER FEELS

ORDBOG TIL BLOGLAND

Inspireret af Amalie Wessels indlæg, vil jeg kreere en ordbog for jer over de forskellige termer som findes indenfor blogland. Jeg vil både fortælle om de overordnede begreber for blogland og slang samt begreber, som jeg selv bruger på min blog. Selv oplever jeg at mange læsere på blogs har en stor interesse for denne viden. Her kommer derfor min udgave af en ordbog til blogland:

AFFILIATE/REKLAMELINKS:
Ordet “affiliate” har i sikkert stødt på på adskillige blogs. “Affiliate” og “reklamelinks” betyder faktisk fuldstændig det samme, og hvis man møder et indlæg, hvor bloggeren har skrevet enten “affiliate” eller “reklamelinks”  betyder det, at der er indsat links, som på den ene eller anden måde kan generere en sum penge. Personligt bliver jeg ikke betalt for at sætte links ind og jeg bruger udelukkende links for, at gøre det nemmere for mine læsere at finde frem til de ting jeg viser her på bloggen. Det eneste sted jeg får credits ved at lave “affiliate” links er igennem min Hvisk profil, hvor jeg er stylist. Det fungerer på den måde, at jeg opnår særlige point, når jeg har genereret et salg via. links, som fx  her på bloggen eller på Instagram.

CLICKBAIT:
Ordet “clickbait” er blevet brugt i stor stil det seneste års tid. Clickbait går ud på at lave en overskrift, der er så fængende, at folk læser indlægget uanset relevans. Ved brug af clickbait gør en blogger ofte en nyhed større, end det i virkeligheden er. Det kan også være hvis en blogger gør en stor nyhed ud af noget i overskriften, og selve indlægget handler om noget helt andet. Et klassisk eksempel heraf er indlæg med overskrifter a la “samme dag sidste år” eller “er jeg gravid”, hvor læseren hermed får en association om, at der er sket noget helt vildt, men hvor selve indlægget byder på noget helt andet, end hvad læseren forventer udfra overskriften. Clickbait tendensen har virkelig bredt sig meget på det sidste og tendensen ses overalt, fra reality blogs til vlogs.

SPONSOREREDE INDLÆG:
Personligt er jeg ikke så meget til sponsorerede indlæg, da jeg oftest synes at sponsorerede indlæg har tendens til at blive en smule upersonlige. Men respekt til de bloggere der siger “ja” til sponsorer, og som kan sorterer sponsorer efter relevans for deres blog. Anyways, hvis et blogindlæg, et Instagram-post eller en video er markeret med ordet “sponsoreret”, er indholdet betalt af en kunde, som bloggeren bliver sponsoreret af. Det kan være, at indlægget omhandler det enkelte firma, der sponsorere én, men det kan også være ét enkelt af de omtalte firmaer i et indlæg. Fx når bloggere har lavet en collage med ønsker, som er sponsoreret af Boozt, men der også forekommer ting på collagen, som ikke kan købes på Boozt. Den del der ikke er fra Boozt er derfor ikke sponsoreret. Sponsorerede indlæg kan både dække over hjemmesider, men også restaurantbesøg, hvor maden er betalt, men hvor man ikke nødvendigvis får penge for at skrive/lægge billeder op af maden.

 HAULS:
Når en blogger bruger ordet “haul” betyder det, at de viser de seneste køb frem. Oftest i form af en video og det er derfor også typisk bloggere, som også vlogger der bruger denne term. Bloggere som Sandra Willer er blot et eksempel på en blogger som både blogger på sin egen blog og på YouTube, hvor hun deler nogle super lækre videoer, heriblandt hauls.

HEADER:
Det første man møder på en blog. Det vil med andre ord sige overskriften helt øverst oppe. Som regel har bloggeren selv kreeret headeren eller udtrukket en læser til at lave en header til én. En header bør vælges med omhu og stå med letlæselig skrift og passe til ens personlige blog, da header og designet på bloggen skal indikere, hvordan bloggeren der driver bloggens stil er.

UNIKKE BESØGENDE: 
Alle læsere er selvfølgelige unikke for den enkelte blogger, men unikke besøgende dækker over, hvor mange enkelte læsere, der klikker sig ind på bloggen. De unikke besøgende bliver normalt målt på en periode over 30 dage, og de læsere, der har klikket sig ind på bloggen i den periode, udgør antallet af unikke besøgende, bloggeren har. Derfor svinger de unikke besøgende også fra måned til måned, da man kan have mere trafik i én måned end én anden. Derudover kan nogle indlæg selvfølgelig også være med til at give mere trafik på bloggen end andre indlæg, som også kan have afgørende betydning for de unikke besøgende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUMMER FEELS