SHOPPEGUIDE: BADEDRAGTER PÅ BUDGET

MIN FUCKET-LIST: 10 TING JEG ALDRIG VIL GØRE IGEN

1. Gå med bøllehat. Hold nu kæft hvor så det egentligt dumt ud. Ihvertfald på mit hoved. Jeg husker tydeligt at jeg ejede en grim hvid én af slagsen som så langt fra klædte mig!

2. Tage på en date, som jeg har dårlige mavefornemmelser med i forvejen. Det kommer selvfølgelig lidt af sig selv, nu hvor jeg er kærester med T og forhåbentlig skal være det rigtigt længe endnu.

3. Sige hej til nogle inden jeg tjekker efter om jeg kender vedkommende en ekstra gang. Ja, det sker altså forbavsende tit for mit vedkommende. Det pinligste jeg har været udsat for hidtil, var da jeg på mit gamle job bad en fremmed dame hilse hjemme, da jeg gik rundt i troen om, at det var min venindes mor.

4. Tage p-piller. Hold nu op hvor var p-pille tiden besværlig og sindssygt ubehagelig. Jeg døjede før i tiden med månedlig migræne og blev derfor vænnet af med mine p-piller, som før var min foretrukne prævention. Istedet har jeg fået spiral, hvilket er SÅ meget nemmere og mere gavnligt i et tilfælde som mit.

5. Lave hjemmelavede mælkesnitter. Det er bare et no go. Det smager af sukker og fløde og minder langt fra om dem du køber i supermarked. Det samme gælder i øvrigt kajkager, ha ha.

6. Klæde mig på for at behage andre. Jeg har lært at klæde mig på, for at fremstå som mit bedste selv. Det vil sige, at min påklædning er det, der gør mig glad og derimod ikke det andre ønsker at se mig i.

7. Tage mine Céline solbriller med i byen. Der var intet Céline og heller ej solbriller i min taske efter en bytur i en kælder i indre København sidste vinter. Det var så det udsalgsfund.

8. Over share i byen. Det vil sige at komme med lidt for mange sandheder (om mig selv selvfølgelig) når jeg har fået lidt for meget at drikke. Det er altså ikke ligefrem fordi min venindes veninder behøver at vide så dybdegående detaljer som min veninde gør.

9. Købe noget som jeg ikke er sikker på er mig. Jeg har før i tiden gjort så mange fejlkøb, som jeg så har fortrudt når jeg er kommet hjem og har fået tøjet på og set mig selv an i et andet spejl. Det skete mest i mine yngre teenageår og jeg er generelt blevet super god til at tænke mig om en ekstra gang, inden jeg kører kortet igennem.

10.  Drikke irish coffee. Bring me my cosmo instead. Jeg husker tydeligt tilbage til en rejse til Lanzarote, hvor alle skulle have irish coffee. Det var min første irish coffee nogensinde. Det endte dog også med at være den sidste.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOPPEGUIDE: BADEDRAGTER PÅ BUDGET