10 TING JEG IKKE FORSTÅR

DET AT GÅ PÅ KOMPROMIS

Jeg tror de fleste af dem, der bor sammen med et mandfolk har oplevet at skulle gå på kompromis, når det kommer til indretning. Som kvinde drømmer jeg om et æstetisk smukt hjem, der gerne indeholder en murano lampe fra rubyatelier eller thevillacph. Derimod er det vigtigste for min kæreste, at han kan få et ordentligt computer setup (pff, mænd). Til sidstnævnte eksempel,  har vi været så heldige at vores soveværelse er så stort, at det kan rumme T’s “drengedrøm”. Det er jeg ret taknemmelig for, da jeg synes, at det er en af de grimmeste opfindelser nogensinde.

På baggrund af det at gå på kompromis, kom jeg derfor på den tanke at det kunne være meget sjovt, at kreere et indlæg, hvor jeg fortæller om mine tanker om indretningen af vores lejlighed. Så her får i 10 af mine personlige ønsker:

1. En italiensk muranolampe. Den skal allerhelst være helt hvid og stå på natbordet eller i vindueskarmen i soveværelset. Jeg er helt vild med denne og denne, begge to fra Ruby Atelier (Bloggeren, Funda Christophersen’s virksomhed).

2. Lyngbys hvide trompetvase. Imens jeg arbejdede i Imerco, nåede jeg at forelske mig fuldstændig i denne vase, som er en af Lyngby’s nyere tilføjelser. Jeg kunne ihvertfald sagtens se den stå i vindueskarmen sammen med de andre vaser fra samlingen.

3. En veloursofa. Jeg har allerede vinket farvel til idéen om en veloursofa, da T synes velour er noget af det mest afskyelige der findes. Men hvis det stod til mig, skulle sofaen være en mørkegrå chaiselong sofa i velour, fyldt med lækre pyntepuder.

4. Et rundt spisebord. Vores stue i lejligheden er ikke den største i hele verden. Derfor har jeg en idé om, at et rundt spisebord vil egne sig super godt ind i et lille rum, da det ikke stjæler for meget af pladsen. Jeg synes ihvertfald personligt, at man skal passe på med at proppe for mange møbler ind i et rum, da jeg hurtigt synes, det kan medføre at rummet ser rodet ud.

5. Verner Panton’s Montana reol. Jeg har længe, længe, længe drømt om at eje Verner Panton’s Montana trådreol. Det egner sig igen rigtig fint ind i stuen eller i soveværleset, hvor jeg vil bruge det som natbord med dets tilhørende plade.

6. Charles Eames LCM stol. Okay, okay dette forbliver en drøm i meget, meget lang tid, da to unge mennesker umuligt har råd til en Eames stol ved indflytning. Men smuk, det er den virkelig!

7. Coffeetable books. Intet kan pynte på et bord som en coffeetable book. Blandt mine største ønsker heraf er; the Kinfolk home, My residence, The book of palms, Chanel catwalk, 100 great danes og selvfølgelig Helmut Newton’s Sumo, som er en klassiker i coffeetable kategorien.

8. En daybed. T og jeg var begge ret vilde med tanken om en daybed i stuen. Men som det ser ud, har vi ikke plads til at få én installeret. Dog drømmer jeg stadig om, engang at blive den lykkelige ejer af en daybed i sort kernelæder.

9. Royal Copenhagen stel. I mean, what’s not to like. Jeg er ikke så meget til det musselmalede stel. Dog er jeg blevet ret vild med det hvidriflede stel samt Ole serien, som faktisk er en ældre kollektion.

10. Flos Taccia bordlampe. Jeg elsker alt ved denne lampe. Den er smuk, men også lidt rå og minimalistisk samtidig. Dette går rigtig godt i spænd med resten af min indretning. Jeg elsker at blande romantiske elementer med nogle mere rå og minimalistiske. Det giver virkelig et perfekt udtryk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TING JEG IKKE FORSTÅR