NEW YEARS EVE OUTFIT

HAPPY NEW YEAR

Så er 2016 nået sin ende. Året 2016 har for mig både budt på udfordringer og succesoplevelser. Det har været et året, som har budt på starten på mit sidste år af gymnasiet, nye venskaber, en helveds masse tid på SRP og ikke mindst et år, hvor jeg har haft tid til at finde mig selv efter bruddet med Frederik. Min nytårsaften blev nydt i fulde drag i bedste selskab af gode veninder og gutter, stemningen var rolig og min venindes evner i køkkenet formidable.

Selv kigger jeg frem på et år 2017, hvor jeg kan nyde livet som student, fuldtidsarbejdende og forhåbentlig boligsøger. Jeg ser derudover frem til et år, hvor jeg skal bane mig veje ud i livet og dannes mere end førhen. Et år, hvor jeg vil have mere intensitet omkring bloggen og et år, hvor jeg vil værne om mig selv og mine personlige behov, fremfor at sætte andres behov i første række hele tiden. Egentlig har jeg ikke nogle nytårsfortsæt som så, men førnævnte må være noget af det, som jeg gerne vil ændre på længere sigt, selvom det til tider er en enorm flot egenskab at besidde.

Jeg vil ønske jer alle er rigtig godt og lykkebringende nytår! Jeg håber, I får et år 2017 fyldt med glæde, kærlighed, gode oplevelser og ikke mindst erfaringer og lærerige udfordringer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW YEARS EVE OUTFIT