FRYGTEN FOR AT GÅ GLIP AF NOGET

Kender i det med at frygte at gå glip af noget? Dem der skal være med hvor det hele sker, alle de arrangementer de kan komme i nærheden af? Sådan var jeg engang. Jeg skulle være med hvor det skete, og jeg havde derfor sindssygt svært ved at sige nej til et arrangement på grund af, at jeg så ville gå glip af noget. I dag beundrer jeg den slags mennesker, for i dag har jeg som et voksent menneske erfaret, at jeg altså ikke kan være med hvor alt sker. Jeg tænker i dag tilbage på den tid og tænker på, hvor stressende det måtte have været, at skulle være med til alt hele tiden. Jeg oplever dog stadig at kunne sidde tilbage med en øv følelse, når man eksempelvis kan se sine veninder have det sjovt på en festival eller til en fest, hvor man ikke selv er med, mens man bare sidder derhjemme med en bog/Netflix og nyder sit eget selskab.

Men helt ærlig så vil jeg ikke længere tage med til et socialt arrangement på baggrund af min FOMO-følelse, som siger mig, at det kunne være, at jeg gik glip af noget. Hermed ikke sagt at de folk,  der tager med til alle arrangementerne gør det for at sikre sig, at de ikke går glip af noget. Personligt synes jeg bare, at det bør være 100% acceptabelt at takke nej til noget uden at det nødvendigvis er fordi man har vigtigere planer. Det der er vigtigst for mig er helt sikkert, at man har gode mennesker at nyde oplevelsen med.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at takke nej til ting og ikke mindst er blevet bedre til at have det okay med det. Ikke at det er et mål for mig at tage til færre sociale arrangementer. Jeg tror det er vigtigt at prioritere indimellem. For jeg tror ikke, det er muligt at deltage i det hele og nyde alt på samme måde. Ihvertfald mener jeg ikke at det er sundt at deltage i det hele længere.

Kort sagt – man er altså ikke kedelig fordi man engang imellem tager en dag, hvor man hellere vil ligge og dase på sofaen fremfor at tage med tøserne i byen. Dog synes jeg oftest det er rigtigt hyggeligt de dage, hvor man ikke har det store overskud og man alligevel får hanket op i sig selv og taget sig sammen til at komme afsted. Jeg mener altså at man skal huske at tænke på ens egne behov. Selv er jeg et meget socialt menneske, men jeg synes også der bør være en naturlig balance, hvor det er helt okay at værne om sig selv.