WEEK PLANS

MIN JANUAR LISTE

Hej bloggen. Jeg beklager min manglende tilstedeværelse den sidste uge. Lige siden nytårsaften har jeg haft rigtig mange ting at se til.  Den tid jeg går i møde lige nu er både hård, men også lærerig. Jeg står i en situation, hvor jeg mangler et job, samtidig med at jeg har et brændende ønske om,at flytte sammen med min kæreste til sommer. Det er sindssygt hårdt og ikke destomindre tager det virkelig meget på min energi. Jeg har aldrig rigtig været i en situation, hvor jeg decideret kunne kalde mig arbejdsløs før. Derfor må jeg også indrømme, at den konstante jobsøgning gør mig både en smule deprimeret og desperat. At være jobsøgende er dog ikke kun en dårlig ting og jeg prøver konstant at vende det til noget positivt, ved bl.a. at se på, hvor meget tid man har til sig selv, pligter som før er blevet skubbet til side og ikke mindst en voksende mulighed for socialt samvær. Min kalender er derfor præget af jobsøgning denne måned. Det er der ingen tvivl om. Men heldigvis er der også plads til at have rare sager på min januar liste. Nedenfor ses en liste med ting, jeg vil bruge min januar måned på.

Min to-do liste for januar måned lyder således:
1. Lave samt aflevere ansøgninger. Desto flere jeg får afleveret, desto mindre chance er der jo for, at jeg skal gå arbejdsløs længe.
2. I Århus Musikhus og se teaterstykket: “Narnia”  med min mor og min søster. Det har både min søster og jeg set frem til længe.
3. Kysse lidt ekstra på min kæreste, som i dag har holdt mig ud i fem måneder, ha ha. Han er virkelig en kæmpe støtte lige nu.
4. Ses med min folkeskoleveninde og hygge om hende med god mad, fordi jeg nu har tiden til at gøre lidt ekstra ud af hyggen.
5. Begynde at løbe regelmæssigt igen. Jeg har været så dårlig til at røre mig på det sidste og julen har bestemt ikke været en hjælp.
6. Sukke over denne smukke taske fra Saks Potts, som jeg har kigget på et godt stykke tid efterhånden. Jeg ender garanteret også med at købe den, selvom der ikke er mange penge til luksus som tingene ser ud lige nu. Men altså.. se den lige..
7. Nyde noget alenetid og gøre de ting, som jeg sjældent gjorde da jeg arbejdede. Men som jeg altid har holdt af. Jeg vil til at tegne igen, lave en masse smykker (selvfølgelig i bedste Oscar de la Renta og Saks Potts stil) og ikke mindst vil jeg til at læse igen.
8. Rydde op og sælge ud af min garderobe. Heriblandt er der en Samsøe & Samsøe jakke og en fin silke bluse fra Acne.
9. Passe og pleje min hud ekstra godt. Det kan tydeligt ses på min hud, at den lider efter en tid med søde sager og kulørte drinks!
10. Sige på gensyn til to af mine gode veninder, den ene tager ud og rejse, den anden tager på højskole. Det bliver hårdt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEK PLANS