WHEN A BLOGGER MEETS A BLOGGER

Jeg er så priviligeret at to af mine favoritbloggere ofte befinder sig i min hjemby, og at jeg derfor har stødt på samt ekspederet dem på mit arbejde op til flere gange efterhånden. Men hvad fanden (undskyld jeg bander) gør man lige, når hende man følger ihærdigt gennem hver blogpost står foran en med en pose fyldt med madvarer? Jeg tænkte at det kunne være sjovt at lave et indlæg om hvordan vi reagerer, når vi som mennesker kommer til at stå ansigt til ansigt overfor vores idoler. Selv bliver jeg total mundlam, når en blogger jeg følger igennem tykt og tyndt blot går forbi, næsten ligesom hvis det havde været Riri eller nogen i den dur som vi snakkede om. Men er det ikke ret sindssygt at man kan reagerer på den måde? det spørger jeg ihvertfald ofte mig selv om. De er jo blot almindelige mennesker, der ligesom mig har en hobby. Nemlig at blogge om det de godt kan lide.  Selv er jeg ret glad for b.la. Amanda Bugge, hvis blog er et sand besøg værd og har flere gange set hende i min hjemby, hvor jeg beundringsværdigt stod i hjørnet og kiggede på hende istedet for at give hende credits. Jeg bliver fuldstændig ligesom en lille pige igen, når jeg ser nogle hvis arbejde jeg beundrer, selvom jeg trods min store beundring stadig tænker at jeg skal tage mig sammen. Er der nogle af jer derude der kender denne følelse af at være sindssygt inspireret af en og så gå i baglås når i ser dem, og har i nogensinde været så priviligeret at møde nogle af jeres yndlingsbloggere?