MIN ULTIMATIVE DRØMMETASKE

AT BLIVE TRÅDT OVER TÆERNE UDEN HENSIGT

Kender i det,  hvor en person siger noget, som du bliver ked af uden det egentlig er hensigten? Her den anden dag fik jeg af vide, at kjolen jeg kiggede på i en butik nok var lidt for feminin til mig (endda af ekspedienten, som desuden er skide sød og dygtig normalt). Jeg er rigtig glad for løse silhuetter, såsom kasse, vidde og culottebukser. Men jeg er også ligeså glad for en maxi kjole med blomster eller grafisk print. Faktisk var det først da jeg kom ud af butikken at jeg tænkte “Det var da egentlig en sjov kommentar”. Men samtidig forstod jeg også godt, hvad hun mente, for når jeg plejer at handle i butikken, køber jeg oftest løse skjorter og bukser med loose fit. Så så er det vel egenligt heller ikke så nemt for hende, at regne ud at jeg var på udkig efter en pastelfarvet maxikjole med blomster. Men det ramte mig. For selvom jeg godt kan lide de løse silhuetter, så ser jeg stadigvæk mig selv som feminin. På de dage hvor jeg har et par løse bukser på, har jeg altid en støvle med hæl på til, mit hår stylet og smykker på. Da jeg var lille var jeg det barn, som aldrig satte sig i mudderpølen. For allerede dengang skulle tøjet ikke være beskidt og mor skulle ikke stå ved vasken og rense den lyse jakke. Heller ikke var jeg pigen, der blev dus med en bold. Jeg foretrak dansen. Så altid har jeg foretrukket det “tøsede”. Endda i mit uddannelsesvalg. Jeg var rent ud sagt en boldspade som barn, hende de altid valgte til sidst når der skulle laves hold i idræt. Men jeg var da ligeglad. For hvad betød det, når man kunne få lov at male, designe og være én af de bedste til at tegne i klubben?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN ULTIMATIVE DRØMMETASKE