JULEKALENDEREN: HYGGELIGE JULESANGE PT. 2

JULEKALENDEREN: JULESERIER

Hej piger. Jeg har rigtig, rigtig meget at se til lige for tiden, da jeg sidder med et semesterprojekt, som skal være færdig på fredag. Min gruppe og jeg er godt igang, men dette gør også at der kan glippe en dag eller to i julekalender indlæggene. Jeg forsøger dog at skrive hver dag, men glipper det en enkelt dag eller to, så er det derfor. I dag vil jeg vise jer mine forslag til gode juleprogrammer samt serier. Jeg elsker nemlig juletv. Ligefra julekalendere til julebagning. Mine anbefalinger kommer her;

1. I den søde juletid: Jeg ELSKER bageprogrammer ligeså meget som jeg elsker at bage selv. Dog kan mit bageniveau ikke ligefrem måle sig med La Glace, Ditte Julie eller Jasmin Gabay. Man sidder hele tiden med en “det kan da ikke lade sig gøre” – følelse og hvis du ligesom jeg er bageinteresseret bør du virkelig overveje at se det. I den søde juletid sendes om onsdagen kl.20.30, men kan også streames på TV2 Play med abonnement.

2. Jul i Valhal: Ifølge mig selv én af de ultimativ bedste børne julekalendere der til dato er sendt. Serien handler om Sofie og Jonas, der bor hos Ragnhild med begge deres familier. Sofie ser en dag lys fra en gravhøj og herefter starter Sofie og Jonas’ rejse til Valhal. Se den med hele familien eller med de små.

3. Masterchef jul: Ligeså meget, som jeg holder af at bage, ligeså meget holder jeg af at lave mad. Derfor synes jeg også Masterchef er sindssygt spændende. Både om julen, men også resten af året. Men, men, men.. man kan altså godt blive lidt sulten.

4. Sugar Rush Christmas: Sukker og meget af det, når der bages alt godt til jul. De er imponerende dygtige i alt fra fondant til ganache og glace. Kager bliver nærmest kunstværker.

5. Hjem til Jul: I denne norske serie følger man Johanne, der er træt af at veninderne og familien er besatte af, at hun skal få en kæreste!

Hvad skal i se her op til jul?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEKALENDEREN: HYGGELIGE JULESANGE PT. 2