MINE HIGHEND ØNSKER LIGE NU

CORONA AKTIVITETER

Jeg tror vi er mange der synes, at det er ved at være dødssygt at sidde hjemme – enten på hjemmekontor eller med hjemmeundervisning og vente på pandemien forsvinder og vi igen kan leve, som vi gjorde før (hvis vi overhovedet kommer til det igen). Mit semester begynder først d. 29 januar, hvor jeg begynder på 2. semester. Det vil sige, at jeg egentlig bare går derhjemme og prøver på at få tiden til at gå. Bl.a. med huslige pligter, bagning og tv serier. Men når man har gjort det tilstrækkeligt mange gange, så bliver det altså kedeligt. Jeg savner at drikke kaffe på et caféhjørne med mine gode veninder i friheden uden en blå maske. Jeg savner at rejse, at have date nights med K, som ikke er fra Wolt. Jeg savner at lave mad til folk. At se min klasse i virkeligheden. At kramme mine bedsteforældre uden at skulle være bange. Allermest savner jeg at være impulsiv og fri. Men jeg ved samtidig, at vi alle står i samme situation og vi sammen bliver nødt til, at få det bedste ud af det. Derfor prøver jeg at holde mig selv igang og blive inspireret til at prøve nye projekter. Her kommer et udpluk af, hvad jeg fx har tænkt mig at give mig til:

1. Strikke en #Alonetogethersweater: Jeg gav mig i kast med strik under første nedlukning tilbage i marts måned sidste år. Jeg startede helt stille ud med at strikke karklude og grydelapper, og arbejdede mig ligeså stille op til nu at kunne det meste. Jeg er blevet rigtig glad for tanken om, at bruge ens rester, da det er bæredygtigt og virkelig corona venligt lige nu. Lærke Bagger, der står bag designet #Alonetogethersweater er kæmpe fortaler heraf. Hun er en powerwoman og sælger hendes strik til butikker som bl.a. Holly Golightly. Hvis ikke i har set dokumentaren på DR, hvor de følger hende allerede, anbefaler jeg jer på det kraftigste at se den her.

2. Hoppe med på surdejsbølgen: Jeg tror ikke det er gået nogens næse forbi, at Corona nedlukning er lig med surdejsleg. I første nedlukning var min Instagram fyldt med lækre, sprøde surdejs boller og jeg bestemte mig for selv at gå i kast med samme projekt. Sidenhen er trenden blevet en fast tradition herhjemme, hvor de altid er at finde i vores fryser. Processen tager en 4-5 dages tid og det er derfor oplagt at lave dejen imens vi er hjemsendte. Dejen kan bruges til alt fra boller til kanelsnegle og skal bare have en lille genopfriskning hver dag. Jeg bruger denne opskrift fra Grødgrisen og synes resultatet bliver virkelig lækkert.

3. Bage sundere kager: Bagning er terapi for min sjæl. Jeg slapper fuldstændig af og elsker at bage både boller, rugbrød og kager. Lige nu går jeg med de sundere alternativer, da jeg er igang med et vægttab, der gerne skulle være holdbart. Derfor har jeg set mig lun på denne opskrift, som jeg vil gå i kast med senere i dag. Det er nemlig fastelavnsbolle tid og what’s not to like.

4. Lave en grundig oprydning i din garderobe: Jeg er virkelig dårlig til at rydde ud i min garderobe, da jeg er god til at få et forhold til mine ting. Men jeg har også lært, at det ikke gavner mig at beholde noget, som for det første ikke sidder pænt, er for småt eller noget, som du ikke har haft på i et år. Let it go. Tøj der er for småt, som jeg gerne vil gemme til jeg har tabt mig, ryger i en kasse ned i kælderen, og dermed får jeg ikke dårlig samvittighed hver gang jeg åbner mit tøjskab.

5. Se Lupin på Netflix: Jeg ELSKER Omar Sy. Jeg synes han spiller fantastisk og er sindssygt charmerende. De urørlige er en af mine ultimative favoritter, så da jeg hørte, at der kom en serie med ham på Netflix, vidste jeg allerede, at den vil blive en succes. Det må man sige den er blevet, med en top 10 over mest sete på Netflix. Serien er en miniserie på 10 afsnit i 2 dele. Den er gribende og let at gå til. Den handler om manden Assane Diop (Omar Sy), der inspireret af Arsène Lupin ønsker at hævne sin far for uretfærdighed, begået af den velhavende Pellegrini familie. K og jeg slugte den på to dage.

6. Vinterbade: Okay, den her er ikke for alle. Det kræver MEGET mod at komme under lige nu, og den erfarende vinterbader vil nok også mene, at man er mere eller mindre sindssyg, hvis man vælger at starte vinterbadning nu, fremfor at fortsætte badning fra sommer til efterår og deraf vænne sig til det golde gys. Det giver et godt rus, men først noget tid efter du er kommet op af vandet. K og jeg badede sammen på en strand uden badebro, og skulle vi gøre noget om, havde vi helt sikkert valgt at tage til et badested, hvor der havde været en badebro, da det er nemmere at komme i på den måde.

7. Støt de lokale butikker og restauranter: Mange brancher bløder lige nu. Derfor er det også vigtigt at støtte de butikker, der betyder noget for mig. Her mener jeg ikke de store online shops, for de skal nok overleve. Nej, jeg mener de små butikker og restauranter i den by du bor i, som er medtaget af Coronaens konsekvenser.

8. Stream klassikere på Disney Plus: Hvis du ligesom jeg er kæmpe Disney fan, så bør du klart hente Disney Plus. Der er både de gode, gamle klassikere som Lady og Vagabonden, Løvernes konge og Den lille havfrue, men også nyere film som fx Sjæl og Inderst inde. Jeg lyver ikke når jeg siger, at en bruger på Disney Plus er noget af det, jeg har været mest glad ved i løbet af 2020.

9. Fokusér på dig selv: Hold hjemmespa og dyrk i denne tid din hudpleje, fremfor dit makeup look eller øv dig i åndedræt med Iceman Hof. Det er jeg begyndt på, og det føles nærmest mediterende og giver lidt den samme følelse i kroppen, som jeg får af mine daglige yoga sessioner. Generelt synes jeg det er vigtigt, at lytte til sig selv og ens egne behov. Særligt lige nu. Så do whatever makes you happy!

10. Hold dig igang: Omend det er hjemmetræning, en gåtur eller en cykeltur, så gør det rigtig meget, at få bevæget sig. Personligt forsøger jeg, at snige en gåtur ind i min daglige rutine hver dag. Derudover er jeg rigtig glad for, at dyrke yoga og det er også en del af mit fokus på mig selv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE HIGHEND ØNSKER LIGE NU