LATE NIGHT UPDATE

NÅR MAN BLOKERER SIG SELV

Hej bloggen! I dag vil jeg skrive om en følelse, som jeg selv har dealet med de sidste par uger (hvilket også er grunden til min manglende tilstedeværelse), men som forhåbentlig snart lakker mod sin ende.

Jeg har i et stykke tid været ekstremt uinspireret. Mit humør har de seneste uger kørt som en rutschebane. Nogle dage har jeg været helt oppe og den næste helt nede i kulkælderen. Bl. a. har jeg sagt op i sushi restauranten på trods af, at jeg lige var startet. Jeg har prøvet på at flygte og ikke mindst har jeg været rigtig dårlig til at være alene med mine tanker. Det eneste jeg har haft lyst til var, at være i min egen bobbel med min computer på skødet eller at være sammen med min kæreste. Jeg har ikke decideret dystre tanker, men en grå opfattelse af at der ikke har været noget der giver mening. Det vil sige at jeg ikke har været excited over nogle af de ting, som jeg normalt plejer. Det er særligt på mørke dage at denne følelse udspringer sig!

Jeg har simpelthen gået hen og blokeret mig selv. Jeg har haft nogle hængepartier – især med hensyn til, hvorvidt jeg burde søge ind på studie i år samt andre små stress faktorer. Særligt da jeg gik arbejdsløs havde jeg denne følelse af, at verden ikke var sammenhængende. Under min tid som arbejdsløs, fik jeg skrevet enorm mange lister, både på skrift, men også i mit hoved, som med tiden har taget over og er gået hen og blokeret for min kreativitet og livsglæde. Det har f.eks været ufærdige opgaver (hvilket jeg hader), hvor jeg har haft tendens til at slacke alene af den grund, at jeg simpelthen ikke har haft et overskud til at stå op og få gjort noget ved sagen.

Jeg føler nu at jeg er ved at komme tilbage på sporet igen og jeg glæder mig til igen at tage fat om alt det jeg elsker, nemlig den kreativitet som jeg besidder. Jeg har efterhånden lært at give slip på det, der ikke giver mig livsglæden og jeg tror det er vigtigt for at kunne kigge sig selv i øjnene og have det godt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATE NIGHT UPDATE