WOMEN SUPPORT WOMEN

Jeg er vokset op i en tid, hvor det ikke var ualmindeligt, at stoppe et fremmede menneske på gaden for, at høre hvor deres kjole, bukser eller you name it.. var fra. Jeg elsker personligt, når folk stopper mig og ligesåvel mine veninder eller for den sags skyld min mor på gaden. Det giver den vildeste lykkefølelse og så er det bare virkelig bekræftende når et fremmede mennesker fortæller dig, at du ser godt ud i det sæt, du stod og overvejede hele morgenen, inden du bevægede dig ud af døren. Men hvad bliver der af det at give hinanden komplimenter på trods af vi mennesker ikke altid kender hinanden? Det er sjældent at jeg oplever det længere, og dette indledte til en samtale med en midaldrende kvinde, da jeg stod i den lokale kaffebar den anden dag. Her påpegede den midaldrende kvinde, at mine jeans (som jeg ovenikøbet lige havde modtaget med posten) var super flotte. Jeg tror ikke selv hun var klar over hvor stort et indtryk det gjorde på mig, men det gjorde det virkelig. Deraf startede vi snakken om, hvor sjældent vi komplimenterer et menneske på gaden, når de er fremmede. Men begge var vi enige om, at det gav en enormt lykkerus, når en fremmede fortæller én, at man ser godt ud. Men så er det jeg tænker… i en verden, hvor feminismen er et enormt samtaleemne samt debat, hvorfor husker vi så ikke at komplimenterer hinanden. Du risikerer kun at gøre ens dag bedre, og det er vel ikke helt værst! Hvordan har i det med at få komplimenter fra fremmede? Er i af samme holdning som mig?